Telia i METROPOL

Home/Telia i METROPOL
Telia i METROPOL 2017-05-03T05:46:33+00:00

Telia i METROPOL har papir på landets bedste ­kundeservice

Ny indretning og nye medarbejdere øger fokus på kunderne

Mystery Shoppere har ved flere lejligheder besøgt Telia i METROPOL ShoppingCenter, og de har været så glade for det, de har oplevet, at de har peget på butikken i Hjørring som den butik i hele Telia-kæden med den bedste kundeservice.
– Den hæder er vi naturligvis meget stolte over, og det bestyrker mig bare i, at de
skridt, vi tager hver eneste dag, fører os i den rigtige retning, fastslår butikschef Mark Sig ­Thomsen.

Velkommen

– Vi gør meget for, at kunderne skal føle sig velkommen, når de træder ind i butikken. De skal føle, at vores medarbejdere er oprigtigt interesseret i kundernes ønsker, og at de tager ejerskab for opgaven. De skal tydeligt mærke, at vi gerne vil gå de ekstra skridt og gøre den ekstraordinære indsats for, at kunden føler sig godt betjent og går ud af ­butikken med det produkt, der passer
bedst til deres ønsker og behov, forklarer butiks­chefen.
– Vores branche er utrolig kompleks, for ud­over moderne og avancerede mobiltelefoner kan vi også tilbyde et bredt sortiment i tilbehør, højttalere, tv-pakker og tablets. Mobiltelefonerne bliver mere og mere avancerede. Abonnement og muligheder for tilkøb bliver endnu mere kundetilpassede. Og dermed bliver hele markedet endnu sværere at overskue for den enkelte kunde. Behovet for seriøs og professionel rådgivning har aldrig været større, men for os er det ikke seriøs råd­givning alene at forklare om den telefon, som kunden ønsker. Vi skal også turde udfordre kunderne på valget og spørge ind til, hvorfor de ønsker sig præcis den model, og hvad de skal bruge den til. Måske kan vi med vores store viden og erfaring pege på en løsning, som i vores optik passer endnu bedre til kundens behov, påpeger Mark Sig Thomsen og tilføjer, at når kunden har valgt sin nye mobil, tilbyder Telia at tage den gamle telefon i bytte.

Sofa, tv og kaffemaskine

Telia i METROPOL ShoppingCenter er som en af de første i kæden blevet bygget op, så kunderne føler sig endnu mere velkommen i butikken. Her er indrettet et lounge-hjørne med sofa, tv og kaffemaskine. Her er kunderne velkomne til at sætte sig og studere de forskellige produkter i ro og mag.
– Alle vores traditionelle prisskilte er erstattet af nye elektroniske. Det betyder, at rådgiverne i butikken kan have ekstra god tid med vores kunder, og løse alle de problemstillinger, som kunderne skulle stå overfor.

I orkanens øje

Telia i METROPOL ShoppingCenter er placeret midt i orkanens øje, umiddelbart ved hoved­indgangen fra Østergade og ved rulletrappen fra parkeringskælderen.
– Vi kan simpelt hen ikke drømme om en bedre placering. Vi har været med, fra centret åbnede, og vi får en super eksponering her, påpeger butikschefen, der glæder sig over en særdeles velkvalificeret stab af medarbejdere. De “nye” ansigter i butikken har alle det tilfælles, at de har en stærk passion for at arbejde med mennesker og for at være med til at give kunderne den bedste oplevelse.
– Vi har hver især et meget stort branche­kendskab, oparbejdet hos Telia, hos andre i branchen eller i tilsvarende brancher, hvor vi sammenlagt har over 32 års erfaring med telefoni samt salg og service. Så vi er i den grad i stand til at rådgive kunderne professionelt om alle de produkter, vi har i butikken, siger Mark Sig Thomsen, der har været butiks­chef i Telia i METROPOL ShoppingCenter i et år efter en intern lederuddannelse i Telia med en flot afslutning med udnævnelse som Årets Lederaspirant 2015 og topkarakter.