New Nails for piger i alle aldre

Home/New Nails for piger i alle aldre
New Nails for piger i alle aldre 2017-03-06T20:45:55+00:00

Med en uddannelse som negletekniker i USA i bagagen har Todd Minh Dan nu flyttet sin forretning fra Nørregade til METROPOL ShoppingCenter, hvor New Nails er blevet placeret umiddelbart ved siden af rulletrappen fra p-kælderen.

– Hos New Nails tilbyder jeg manicure og pedicure for piger i alle aldre. Jeg har mange forskellige kunder, lige fra helt unge piger til pensionister. Alle er velkommen til at få lavet negle i deres egen personlige stil. Jeg er altid klar med feminine, kreative forslag til kunstige negle, lige som jeg gerne giver gode råd om pasning og pleje af negle, fortæller Todd Minh Dan, der desuden forhandler en række gode og populære produkter i sit negle-studio.
Med sig til METROPOL ShoppingCenter bringer han – foruden selvfølgelig alt det nødvendige udstyr – også en masse faste kunder, der nyder godt af det hyggelige miljø og den gode service.