Smoke-It rykker ind med fuld damp

Home/Smoke-It rykker ind med fuld damp
Smoke-It rykker ind med fuld damp 2017-03-06T20:45:55+00:00

Smoke-it er en butik, der fører alt det, som den kvalitetsbevidste damper skal bruge i form af batterier, beholdere, e-juice og andet tilbehør.

Smoke-it begyndte i 2011 som en internetbutik, men siden er der blevet indrettet 11 fysiske butikker. Den nyeste ligger i kælderen i METROPOL ShoppingCenter, hvor butiksbestyrer Hans Pedersen står bag disken.
– Vi har fået en meget synlig placering lige ved siden af rulletrappen op fra parkeringskælderen, så der er meget opmærksomhed om vores butik. Det passer os rigtig godt, for vi vil gerne afmystificere e-cigaretten, som i begyndelsen tit blev solgt fra skumle lokaler i en baggård, smiler Hans Pedersen.

Følger lovgivningen
– Hos Smoke-it følger vi naturligvis den aktuelle lovgivning på området, og vi har et princip om, at vi ikke sælger vores produkter til kunder, som i forvejen ikke er hverken dampere eller rygere. På den måde er vi ikke med til at introducere nikotin overfor eksempelvis unge, påpeger Hans Pedersen.
E-cigaretten består reelt af et batteri og en beholder med væske. Væsken kan have forskellig smag og nikotinstyrke, eller den kan være helt uden nikotin.
– Damperne, som vi kalder vores kunder, undgår røgen og alle de andre farlige stoffer, der findes i cigaretter. Hos Smoke-it gør vi meget ud af at rådgive vores kunder, bl.a. i forhold til udstyr og til nikotinstyrker. Udstyr af høj kvalitet kan sammenlignes med en dyr pibe, hvor piberygeren også får en bedre oplevelse, når både tobak og pibe går op i en højere enhed, siger Hans Pedersen.