Only

Home/Only
Only 2017-03-06T20:45:55+00:00

ONLY er den nye pige i METROPOL.
ONLY er denim til den cool og rå pige, der elsker at skabe sin egen stil,
gerne med lidt kant ved at blande det seje med det feminine.

ONLY er kendt for sine jeans og skjorter, men ONLY er så meget mere. Nu er tøjmærket blevet en del af METROPOL ShoppingCenter, og med nye varer på hylderne er ONLY med butikschef Tina Lundgreen i spidsen klar til at indtage Hjørring.
– For godt otte år siden arbejdede jeg hos Vero Moda på Springvandspladsen. Det var før METROPOL ShoppingCenter, og jeg glæder mig helt vildt til at være en del af centret, hvor vi allerede har fået en fantastisk modtagelse af de øvrige butikker. METROPOL ShoppingCenter virker som et spændende center, imødekommende, overskueligt og åbent med brede gange. Og så synes jeg, at der er en fed blanding af butikker, smiler Tina Lundgreen, der glæder sig over en perfekt placering i de lokaler, som Buksen tidligere rådede over.
– Rigtig mange kunder kommer vores vej, så det kan ikke være bedre, fastslår hun.

Råt og feminint
Foruden denim, jeans og skjorter, rummer kollektionerne en masse andet. Også meget mere feminint.
– ONLY appellerer til den trendy, måske lidt frække, cool og rå pige. Vores kollektioner giver pigen mulighed for at mixe det rå med det mere feminine og dermed fremhæve hendes egen personlighed og tilsætte lidt kant. Der er lidt rebel over hende, men samtidig er hun altid opdateret på den sidste nye mode, siger butikschefen.
– Hos ONLY har vi tøj til den helt unge pige, men vi har også masser af spændende på bøjlerne til den voksne pige. Kunderne sammensætter typisk et sæt, som de kan bruge til hverdag eller til fest. Til hverdag ser de rå og seje ud i jeans med et par sneakers til, og til festen ligner de en million i de samme jeans men blot med et par stilletter.

Nye varer hver dag
Og der er nok at vælge imellem, for ONLY får nye varer hver eneste dag, så der er altid nye oplevelser i butikken, der naturligvis også byder på et bredt udvalg af accessories som tasker og tørklæder.
Foruden butikschef Tina Lundgreen er også ansat en dygtig salgsassistent, som snarest skal have en kollega. Desuden forventer butikschefen at ansætte yderligere to-tre hjælpepiger.
– Det er første gang, at ONLY er i Hjørring med sin egen shop. Vi glæder os helt vildt. Det bliver super cool, er Tina Lundgreen overbevist om.